Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom

Home / Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom

Hvad er atypisk hæmolytisk uremisk syndrom (aHUS)? Atypisk hæmolytisk uremisk syndrom (aHUS) er en yderst sjælden og livstruende sygdom med: Lave niveauer af cirkulerende røde blodlegemer (RBC'er) på grund af deres ødelæggelse (hæmolytisk anæmi), lavt antal blodplader (trombocytopeni) på grund af deres forbrug, og nyrernes manglende evne til at behandle affaldsstoffer fra blodet og […] Læs mere

Tophospitaler til behandlinger af atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom

Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom

Hvad er atypisk hæmolytisk uremisk syndrom (aHUS)?

Atypisk hæmolytisk uremisk syndrom (aHUS) er en yderst sjælden og livstruende sygdom med: 
      • Lave niveauer af cirkulerende røde blodlegemer (RBC'er) på grund af deres ødelæggelse (hæmolytisk anæmi), 
      • Lavt antal blodplader (trombocytopeni) på grund af deres forbrug, og 
      • Nyrernes manglende evne til at behandle affaldsstoffer fra blodet og udskille dem i urinen (akut nyresvigt) er en tilstand kendt som uræmi
Typisk hæmolytisk uremisk syndrom (Stx-HUS), som er en mere almindelig tilstand, adskiller sig fra atypisk hæmolytisk uremisk syndrom (aHUS). De to lidelser har forskellige årsager og forskellige tegn og symptomer.  Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom Billede høflighed: hjertet af Acadiana

Hvad er de mest almindelige komplikationer ved atypisk hæmolytisk uremisk syndrom? 

Atypisk hæmolytisk uremisk syndrom (aHUS) forårsager alvorlige komplikationer. Det får kroppen til at udvikle for mange blodpropper, hvilket får blodet til at strømme for langsomt til vigtige organer. Dette kan resultere i:
      • Højt blodtryk.
      • Nyreskade eller svigt.
      • Hjertesygdom eller hjerteanfald.
      • Skader på andre organer i kroppen.

Hvad er de mest almindelige risikofaktorer for atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom?

Sammenfald af flere risikofaktorer påvirker starten af ​​aHUS. Patogenesen af ​​aHUS påvirkes af flere risikofaktorer (genetiske og miljømæssige). Risikofaktorerne omfatter:
      1. Graviditet.
      2. Visse medikamenter som anticancermedicin.
      3. Kroniske sygdomme som malign hypertension, systemisk sklerose.
      4. Virale eller bakterielle infektioner, såsom influenza, skoldkopper og urinvejsinfektioner.
      5. Kræft eller tumorer, såsom rygmarvssvulster, carcinoma.
      6. Organtransplantation, som f.eks Nyretransplantationer, Knoglemarvstransplantationer.
      7. Gener, der koder for proteiner og hjælper med at kontrollere komplementsystemet. Dette komplementsystem udgør en del af immunsystemet.
Omkring 5 %─10 % af aHUS-patienter præsenterer alle anti-faktor H (anti-FH) auto-antistoffer såsom:
      1. CFH, CFHR1, CFHR3, CFHR4. 
Andre gener, der påvirker mutation, er:
      1. C3, CD46 (MCP), CFB, DGKE, THBD.

Hvad er de diagnostiske trin for atypisk hæmolytisk uremisk syndrom diagnose?

I øjeblikket kan ingen laboratorietest effektivt bekræfte aHUS. Diagnosticering af syndromet er kompliceret, fordi det er vanskeligere at etablere uden en familiehistorie af lidelsen. Der er et skub i retning af at evaluere, hvorvidt der er andre markører for deregulering af kliniske tests for at hjælpe med at diagnosticere og håndtere disse patienter. De diagnostiske kriterier forbundet med aHUS er lavt antal blodplader, hæmolytisk anæmi og nyredysfunktion. aHUS bør være tankevækkende hos enhver patient med trombotisk mikroangiopati (TMA), især hvis den foregående historie ikke tyder på STEC-infektion. De kliniske træk kan tyde på en diagnose af aHUS, men når de er gjort, er de utilstrækkelige til at diagnosticere aHUS.   Man bør søge bevis for STEC-infektion og udelukke reduceret ADAMTS13-aktivitet. Et mål for serumniveauer af C3, C4, faktor H og faktor 1 er nødvendigt, før plasmaudskiftning påbegyndes. Lav C3-koncentration tyder på, men beviser ikke aHUS. Genetisk screening og testning for autoantistoffer skal udføres på alle mistænkte tilfælde. Selvom det er vigtigt at afklare årsagen til aHUS, tager disse tests tid og udgør ikke en del af det indledende diagnostiske grundlag.

Behandlingsprocedurer for atypisk hæmolytisk uremisk syndrom

I øjeblikket er administrationen af ​​eculizumab, et anti-C5 humaniseret monoklonalt antistof, behandlingsstandarden for atypisk hæmolytisk uremisk syndrom. Det hæmmer den terminale komplementaktivitet. Eculizumab slutter sig til C5 og forhindrer dets spaltning og hæmmer derved MAC's funktion (C5b, C6, C7 og C8). Det har høj effektivitet til at undgå komplement-medieret celleskade i TMA. I dag er eculizumab blevet førstelinjebehandlingen til børn med aHUS og voksne efter at have udelukket andre årsager til TMA. Denne behandlingsvejledning for atypisk hæmolytisk uremisk syndrom er mere effektiv end den tidligere behandlingsstart efter diagnosen. Den tidlige behandlingsstart resulterer i bedre resultater og større forbedringer i eGFR (estimeret glomerulær filtrationshastighed). Behandling med eculizumab er lige effektiv for alle genetiske varianter og patienter uden identificerede varianter.

Administration af Eculizumab

Der er administration af en enkelt dosis på 900 mg om ugen i 4 uger, efterfulgt af en vedligeholdelsesdosis på 1200 mg to gange om ugen. Eculizumab-behandlingens optimale varighed i aHUS er endnu ikke fuldt fastlagt. Dosis af eculizumab er:
      • Vægtbaseret for patienter på 18 år eller derunder.
      • En fast dosis til voksne, der vejer mere end 40 kg.
Overvågning af graden af ​​komplementblokering kan være nyttig til at individualisere behandlingen. Behandlingen med eculizumab reducerer CH50-aktivitet til under 10 % (som forventet respons). Indtil videre er eculizumab den eneste medicin til aHUS.

Hvad er prognosen og forventet levetid for patienter med aHUS?

AHUS var forbundet med en dårlig prognose, når plasmainfusion eller -udveksling var grundpillen i behandlingen. For atypisk hæmolytisk uremisk syndroms levetid udviklede 36 % af børn og 64 % af voksne nyresygdom i slutstadiet eller døde inden for 3-5 år efter sygdomsdebut. Selvom der for nylig har været en reduktion i dødeligheden, udvikler aHUS sig hos mere end halvdelen af ​​alle patienter til nyresvigt, ofte inden for tre år efter diagnosen. Dødsraterne blandt aHUS-patienter er op til 25 %. Der er en dårlig livskvalitet for patienter med aHUS-patienter, men godkendelsen af ​​eculizumab (Soliris) har i høj grad forbedret prognosen for aHUS-patienter.  

Symptomer

Hvad er de mest almindelige symptomer forbundet med aHUS?

Hvert individ med aHUS kan vise forskellige tegn, men de generelle symptomer inkluderer:

      • Akut nyreskade.
      • Unormalt niveau af laktatdehydrogenase.
      • Hæmaturi (blod i urinen).
      • Mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi.
      • Proteinuri (høje proteinniveauer i urinen).
      • Trombocytopeni (lavt antal blodplader).
      • Nedsat niveau af trombomodulin.
      • Nedsat serum komplement faktor B.
      • Nedsat serum komplement faktor 1.
      • Anuri (fraværende urinproduktion).
      • Autosomal-dominant arv.
      • Autosomal-recessiv arv.
      • Kognitiv svækkelse.
      • Coma.
      • Nedsat serum komplement faktor H.
      • Nedsat serum-komplement C3.
      • Diarré (vandig ekskrementer).
      • Dysfasi.
      • Forhøjet serumkreatinin.
      • Feber (stigning i kropsvarme).
      • Hemiparese (svaghed i den ene side af kroppen).
      • Hæmolytisk uremisk syndrom.
      • Hyperlipidæmi (forhøjede lipider i blodet).
      • Forhøjet blodtryk.
      • Øget urinstof-nitrogen i blodet.
      • Purpura (røde eller lilla pletter på huden).
      • Retikulocytose (øget antal umodne røde blodlegemer).
      • Schistocytose.
      • Anfald.

Årsager

Hvad er årsagerne til aHUS?

De livstruende sygdomme er forårsaget af unormale blodpropper dannet i små blodkar i nyrerne. Disse blodpropper begrænser eller blokerer blodgennemstrømningen med resulterende medicinske komplikationer: hæmolytisk anæmi, trombocytopeni og nyresvigt.

Atypisk hæmolytisk uremisk syndrom (aHUS) er ikke aldersspecifik. Det er ofte forårsaget af en kombination af faktorer, som omfatter miljømæssige og genetiske faktorer.

1. Genetiske faktorer.

Dette involverer gener, der koder for proteiner. De hjælper med at kontrollere komplementsystemet, en del af kroppens immunsystem. 

Genmutation kan identificeres i omkring 60 % af aHUS. Generne forbundet med genetisk atypisk hæmolytisk uremisk syndrom aHUS inkluderer:

      • C3, CD46 (MCP), CPB, CFH, CFHR1, CFHR3, CFHR4, CF1, DGKE, THBD.

Deres mutationer øger sandsynligheden for at udvikle aHUS, men forårsager ikke sygdommen direkte. I en familie nedarves aHUS i et autosomalt dominant eller et autosomalt recessivt arvemønster.

2. Miljøfaktorer.

Disse omfatter visse lægemidler, kroniske sygdomme, virale eller bakterielle infektioner, kræftformer, organtransplantation og graviditet. Medicin såsom anticancermedicin og kroniske sygdomme som systematisk sklerose og malign hypertension er forbundet med aHUS.

 

FAQ

Hvor sjældent er atypisk hæmolytisk uremisk syndrom aHUS?

I USA forekommer Atypisk HUS hos 1:500,000 mennesker årligt. Den typiske form er omkring 10 gange mere almindelig end den atypiske form.

Kan atypisk HUS helbredes?

Atypisk HUS har ingen kur. Den eneste medicin, der bruges til at håndtere det, er eculizumab (et humaniseret monoklonalt antistof).

Er atypisk HUS arveligt?

De fleste atypiske HUS-tilfælde er arvelige. Nogle få kan være forårsaget af autoantistoffer og kan blive kroniske, efterhånden som individer oplever gentagne episoder.

Hvordan behandler man atypisk HUS?

Eculizumab er den eneste medicin til aHUS. Det forbedrer antallet af blodplader og røde blodlegemer og kan også vende nyreskader og svigt, hvis det tages omgående.

Hvordan får man atypisk hæmolytisk uremisk syndrom?

Atypisk HUS er arvelig og ikke-arvelig. Det varierer ikke efter alder, race og geografisk placering. 60% af dette syndrom er forbundet med genmutation.